Hjemmemonitorering kan frigøre tid til patienter med størst behov
Se nyhedsbrevet i browser
Fremtidens Diabetesklinik
December 2024

Hjemmemonitorering kan frigøre tid til patienter med størst behov

Mere målrettet behandling og større lighed i sundhed. Det er målet med IT-værktøjet INDBLIK, som lige nu er i test på Hospitalsenhed Midt og Steno Diabetes Center Aarhus.
 
INDBLIK gør det muligt at monitorere patienters blodsukker på afstand ved hjælp af deres sensorer. Det betyder, at patienter, der er godt regulerede, kan undgå unødvendige hospitalsbesøg, mens behandlere kan fokusere ressourcerne dér, hvor behovet er størst.
 
"Når jeg som behandler ved, at et værktøj som INDBLIK holder øje og giver besked, når der er brug for at sætte målrettet ind, kan jeg mere trygt give de velregulerede patienter mere ansvar for egen behandling og samtidig frigive tid og ressourcer til dem, der måske har et større eller andet behov, men som ikke selv henvender sig."
 
Sådan siger Christian Trolle, ledende endokrinolog på Medicinsk Diagnostiks Center, Hospitalsenhed Midt. Han er med i projektgruppen bag INDBLIK, som udvikles i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Aarhus og regionshospitalerne i Region Midtjylland.
Læs mere om INDBLIK her

Tak for sidst! Se billeder, videoer og oplæg fra Regional Udviklingsdag

Den 14. november 2024 var diabetesbehandlere på tværs af regionen for tredje år i træk samlet til Regional Udviklingsdag.
 
Mange steder er man allerede godt i gang med at omstille behandlingsforløb og tilbud til behovsstyret behandling. Hvilke erfaringer kan vi lade os inspirere af? Og hvilke overvejelser giver disse erfaringer os? Det var omdrejningspunktet for dagen, hvor vi blev inspireret af oplæg om:
  • Bedre diabetesbehandling i et patientperspektiv ved Jørgen Andersen, formand for Diabetesforeningen
  • Hjemmebehandling af KOL-patienter ved Søren Vingtoft, Cheflæge, Precare Klinikken, Region Sjælland
  • Sårbare patienter i et behovsstyret behandlingsperspektiv ved Iben Emilie Christensen, Senioranalytiker ViVe
Vi rundede dagen af med faglige debatter om mennesket, motion, mekanik og mad, der blev faciliteret af medarbejdere fra regionshospitalerne og Steno Diabetes Center Aarhus.
Se alle billeder og oplæg fra dagen her