|
I Hospitalsenhed Midt har man indført en diabetes-liaisonfunktion i Karkirurgien. Det skal bidrage til at sikre en tidlig, koordineret indsats til at forbedre blodsukkerreguleringen og forebygge alvorlige komplikationer som f.eks. amputationer hos karkirurgiske patienter med diabetes.
Resultaterne efter ét år er gode. Nedenstående graf viser antallet af henvisninger til diabetesfaglig vurdering pr. måned før og efter indførelsen af diabetes-liaisonfunktionen i karkirurgien.
I 17 måneder før indsatsen lå niveauet for henvisningerne ganske lavt, mens man i de første 12 måneder efter indsatsen ser, at andelen af henvisninger er steget betydeligt. Enkelte måneder har 15–20 henvisninger, hvor det er højest.
Christian Trolle fremhæver, at det interessante ikke alene er, at antallet af henvisninger stiger, men også hvordan de opstår. Nu er de ikke drevet af, at vi venter på, at patienten møder op i diabetesambulatoriet. Henvisningerne er i stedet drevet af datafangst. Data, der gør det muligt at få øje på patienter tidligere i forløbet og på et tidspunkt, hvor diabetesfaglig vurdering, opfølgning eller behandlingsjustering kan være relevant.
Før indsatsen var henvisningerne sporadiske. Ikke nødvendigvis fordi behovet ikke var der, men fordi vi ikke havde en systematisk metode til at afdække behovet. Med liaisonfunktionen bliver data ikke bare noget, vi kigger på bagefter. Data bliver selve anledningen til handling, og netop i de tværgående forløb er det vigtigt.
Kontakt Hvis du ønsker yderligere info så kontakt ledende overlæge Christian Trolle på mail:
|