Hjemmemonitorering kan frigøre tid til patienter med størst behov
Se nyhedsbrevet i browser
Fremtidens Diabetesklinik
Marts 2025
Her er medlemmerne af de to nye regionale brugerpaneler

Nye perspektiver på dine opgaver? Få hjælp fra to nye regionale brugerpaneler

Steno Diabetes Center Aarhus har afholdt opstartsmøde i de to nye regionale brugerpaneler: ét for mennesker med type 1-diabetes og ét for mennesker med type 2-diabetes. Til mødet blev brugerrepræsentanterne introduceret til Steno Diabetes Center Aarhus, rollen som brugerrepræsentant, og de bidrog med input til temaet “Mad og diabetes”.
 
Hvad kan du bruge panelerne til 
Har du et projekt, en idé, et spørgeskema eller andet – stort som småt – som du ønsker panelernes input til, kan du kontakte Trine Laura Overgaard Hasle eller Katrine Holm Nielsen på e-mail. De hjælper med at formidle kontakt og afklare, hvordan brugerne bedst kan inddrages i opgaven.
Skriv til:
auh.sdca.brugerpaneler@rm.dk
Læs om de to brugerpaneler

Fakta om brugerpanelerne

  • Hvert panel består af 15 repræsentanter med hhv. type 1- eller type 2-diabetes.
  • Repræsentanterne er over 18 år og har forskellig baggrund, uddannelsesniveau og bopæl i Region Midtjylland.
  • Panelerne mødes fast to gange om året, men kan kontaktes løbende efter behov.
  • Panelerne kan både involveres samlet eller specifikke brugere kan ”håndplukkes” til at give feedback
  • De kan bidrage med alt fra større forskningsprojekter, test af spørgeskemaer, interviews og workshops til gennemlæsning af patientmateriale og meget andet. 

Fælles indsats for bedre brug af data i diabetesambulatorierne

Steno Diabetes Center Aarhus har, i samarbejde med diabetesambulatorier i regionen, indledt et styrket samarbejde om at sikre en ansvarlig og effektiv anvendelse af data – med fokus på at imødekomme de lokale behov og ønsker.
 
Første skridt i dette arbejde var en besøgsrunde på regionshospitalerne, der havde til formål at afdække, hvordan der arbejdes med data i dag, samt ønsker til fremtidige data, som kan give værdi i den kliniske hverdag.
 
På baggrund af input fra besøgsrunden er der identificeret syv arbejdsområder, hvortil der er tilknyttet en ambassadør fra hvert regionshospital samt fra Steno Diabetes Center Aarhus. Indenfor hvert arbejdsområde skal der udvikles regionale datarapporter med afsæt i lokale ønsker og behov for data.
 
Arbejdsområder og ambassadører 
  • Aktivitetsrapport/Behovsstyret – Hospitalsenhed Midt
  • Guldrapport/Fælles overblik over diabetespatienter – RH Horsens
  • Type 2 overblik (Flow mm) – Steno Diabetes Center Aarhus
  • Gravide m. diabetes (og evt. GDM) – RH Gødstrup
  • Teknologi – RH Randers
  • Co-morbiditet – RH Horsens
  • Tilgængelighed af data – RH Randers 
Som næste skridt i processen vil datateamet i Steno Diabetes Center Aarhus, i samarbejde med ambassadørerne, udvikle de første udkast til regionale datarapporter, som kan bruges på tværs af diabetesambulatorierne. 

Udrulning af Behovsstyret Behandling i Steno Diabetes Center Aarhus og Hospitalsenhed Midt

Den organisatoriske afprøvning af Behovsstyret Behandling i klinikkerne i Steno Diabetes Center Aarhus og Hospitalsenhed Midt er under planlægning. Fra 1. oktober er det planen, at alle medarbejdere med opgaver i relation til diabetesbehandlingen i Steno Diabetes Center Aarhus og Hospitalsenhed Midt skal arbejde ud fra en fælles systematik og faglige principper for, hvornår en patient skal ses til almindelig kontrol eller i et fokuseret forløb.
 
Der er nedsat lokale ambassadørgrupper, som skal udarbejde lokale arbejdsgangsbeskrivelser. Fra ledelsen vil der som rammesætning blive formuleret nogle forventninger til, hvordan man som medarbejder skal agere i og samarbejde omkring det behovsstyrede behandlingsforløb.
 
Udvidet test af INDBLIK 
Parallelt med de organisatoriske forberedelser bliver der arbejdet på en udvidet test af INDBLIK, som skal bidrage med viden om, hvordan værktøjet fungerer på et bredere udsnit af patienterne. Både patienter med og uden sensor bliver inkluderet, ligesom testen kommer til at involvere flere klinikere på tværs af Hospitalsenhed Midt og Steno Diabetes Center Aarhus.
 
I løbet af august og september bliver medarbejderne fra Hospitalsenhed Midt og Steno Diabetes Center Aarhus klædt på til at arbejde med fælles systematik og faglige principper for Behovsstyret Behandling. Sideløbende bliver der hen over efteråret planlagt dialog med de øvrige hospitaler om Behovsstyret Behandling.
Her er medlemmerne af de to nye regionale brugerpaneler

Fagfolk på tværs af regionen mødtes for at sikre unge en tryg overgang til voksenambulatoriet

Hvordan sikrer vi, at de unge føler sig trygge, set og hørt, når ansvaret for behandling og sygdomshåndtering ændrer karakter? Det spørgsmål dannede rammen for den første regionale ERFA-dag om transition, der blev afholdt på Steno Diabetes Center Aarhus den 30. april.
 
50 sundhedsprofessionelle fra både børne/unge - og voksen diabetesklinikkerne i hele Region Midtjylland deltog i dagens program, hvor erfaringsudveksling, konkrete løsninger og fælles forståelse var i fokus. Bag initiativet stod blandt andre afdelingslæge Mette Bohl Larsen, Hospitalsenhed Midt og Steno Diabetes Center Aarhus, som glædede sig over at samle kolleger fra hele regionen.
 
Overgangen stiller store krav til behandlere 
“Der sker rigtig meget i et ungt menneskes liv i de år, hvor de skal overgå til voksenambulatoriet. Det er ikke bare et skifte i behandlingssted – det er også en periode med uddannelse, løsrivelse fra forældre og stor identitetssøgning. Det stiller særlige krav til os som behandlere,” siger Mette Bohl Larsen.
 
I evalueringen er der kommet mange positive tilbagemeldinger på dagen, og et stort ønske om at samle behandlerne til ERFA omkring et andet relevant tema.
Læs om erfaringsudvekslingen

Forlængelse af projekt- og udviklingsmedarbejdernes funktion og netværk

Siden 2022 har projekt- og udviklingsmedarbejderne (P&U) spillet en central rolle i udviklings-og kvalitetsarbejdet på diabetesområdet, både lokalt og regionalt, og har bidraget til at styrke samarbejdet omkring diabetesområdet i regionen.
 
Som led i at understøtte det fælles udviklingsarbejde på diabetesområdet, forlænges ansættelsen af en fuldtids P&U-medarbejder ved hver medicinsk afdeling i Region Midtjylland frem til udgangen af 2027. De nye aftaler har et bredere fokus på kvalitets- og udviklingsarbejdet på diabetesområdet i regionen og inkluderer både type 1- og type 2-diabetes samt børne– og ungeområdet. Desuden etableres en tættere tilknytning til beslutningsgruppen, som fremadrettet træffer de overordnede beslutninger om, hvilke større opgaver P&U-medarbejderne skal involveres i.
 
P&U-medarbejdere
Da Hospitalsenhed Midt har fusioneret de medicinske afdelinger i Viborg og Silkeborg til Medicinsk Diagnostisk Center, vil der fra 1. august kun være én P&U-medarbejder ved Hospitalsenhed Midt. De øvrige P&U-medarbejdere fortsætter i deres stillinger.

Fra 1. august er følgende personer P&U-medarbejdere i regionen: 
  • Marianne Fiil Bisgaard Dahl, Med. Afd., RH Randers 
  • Line Barner Dalgaard, Med. Afd., RH Gødstrup 
  • Karin Holmgaard Poulsen, Med. Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt 
  • Ditte Hermansen, Med. Afd., RH Horsens 
  • Lærke Toft Hesselvig, Steno Diabetes Center Aarhus